Fakta
Rygsøjlegigter en kronisk gigtlidelse, der primært rammer rygsøjlen og bækkenets led
Gigten kan medføre ledforkalkning, hvilket gør rygsøjlen mere eller mindre stiv. De første symptomer mærkes oftest i bækken og lænd – og kan brede sig til blandt andet ryg, nakke og brystkasse.
Personer med rygsøjlegigt udvikler på sigt karakteristiske knogleforandringer, og mange får som følge deraf en karakteristisk foroverbøjet holdning.
Fakta
Ca. 10.000 danskere lider af rygsøjlegigt, men formentlig er tallet højere, da man går ud fra, at en række lettere tilfælde aldrig diagnosticeres. De fleste får stillet diagnosen, inden de fylder 30 år. Nogle har rygsmerter allerede i teenageårene. Sygdommen er lidt mere almindelig hos mænd end hos kvinder.
Almindelige symptomer
Rygsøjlegigt angriber først og fremmest ryggen og leddene mellem korsben og hofteben. Sygdommen skyldes en form for betændelse, kaldet inflammation, der dog ikke forårsages af bakterier. Inflammationen fører typisk til, at leddene forkalker.
Tilbagevendende smerter og stivhed i lænd, ryg og nakke er almindeligt for patienter med rygsøjlegigt. Der kan også forekomme smerter i lysken og ned i benene.
Sygdommen begynder typisk i bækken og lænd og kan derfra brede sig til hele ryggen og nakken og i nogle tilfælde endda til brystkassen. Smerterne og stivheden er som regel værst om morgenen, men kan for det meste dulmes med medicin og fysisk aktivitet.
Sygdommen kan i sjældne tilfælde også ramme hofte-, knæ- og skulderled. Derudover får hver tredje rygsøjlegigt-patient betændelse i øjets regnbuehinde. Øjet bliver rødt og ømt, og synet sløret, ligesom lys er generende og øjet løber i vand. Det er vigtigt at gå til øjenlæge ved de første symptomer på regnbuehindebetændelse.
Hvem får rygsøjlegigt
Sygdommen rammer mænd to-tre gange hyppigere end kvinder, og symptomerne begynder oftest i 20-30 års-alderen. Nogle har dog rygsmerter allerede i teenageårene.
Årsagen til rygsøjlegigt er ukendt, men sygdommen kan være arvelig, idet den er forbundet til vævstypen HLA-B27. Er man i direkte familie med en person med rygsøjlegigt, er der således en øget risiko for at få sygdommen.
90 procent af alle -patienter med rygsøjlegigt har vævstypen HLA-B27, mens kun ca. 10 procent af alle raske har denne vævstype. Ryg- eller ledsmerter og samtidig vævstype HLA-B27 støtter således mistanken om rygsøjlegigt.