Fakta
Psoriasisgigt er en sygdom, som ofte rammer personer med psoriasis
Psoriasisgigt indebærer, at der opstår en betændelsestilstand i et eller flere led. Betændelsen (inflammationen) kan medføre smerte, stivhed, hævelse og i værste tilfælde vil der være varige påvirkninger af leddene.
Når der opstår en inflammation i et led kaldes det artrit.
Ved psoriasisgigt er det ofte knæ, håndled, vrist, eller de mindre led i hænder og fødder som bliver ømme eller hæver, selv om de fleste led kan blive påvirket. En mindre andel af patienter får også psoriasisgigt i ryggen.
Fakta om psosiasisgigt
Sygdommen starter normalt i 30-40 års alderen.
Mænd og kvinder får lige hyppigt psoriasisgigt. Hudsymptomerne kommer ofte før led symptomerne. Op til 4 ud af 10 personer med psoriasis har en eller anden form for inflammation i bevægelsesapparatet.
Personer med neglepsoriasis rammes oftere af problemer med leddene. Man kan have psoriasis og påvirkning af leddene uden at have psoriasisgigt, men har man psoriasis, er det vigtigt at kontakte lægen, hvis man får smerter i leddene.
Hvorfor får nogle psoriasigigt?
Årsagen til psoriasisgigt er ikke helt klarlagt, men man tror, at det skyldes en kombination af arvelige faktorer og miljøfaktorer.
Psoriasisgigt er en autoimmun sygdom. Det betyder, at immunforsvaret – som normalt forsvarer kroppen mod infektioner, med fx virus og bakterier - reagerer anderledes og producerer stoffer rettet mod kroppens eget væv.
Normalt sørger immunsystemet for at danne antistoffer, som skal bekæmpe betændelsen, men når du har psoriasisgigt, retter immunsystemet sig mod kroppens egne celler, så der opstår en kronisk betændelse i et eller flere af dine led og sener
Fysiske skader eller infektioner kan også aktivere immunforsvaret og starte sygdommen hos personer som er modtagelige.
Fælles for mennesker med psoriasisgigt er, at de enten har psoriasis, når diagnosen stilles, eller udvikler det undervejs.
Symptomer ved psoriasisgigt
De typiske symptomer ved psoriasisgigt er:
-
Stivhed, ømhed og smerter i yderled på fingre og tæer både ved bevægelse og/eller i hvile
-
Nedsat bevægelighed
- Træthed
Ledgenerne sidder ofte i et enkelt led, som fx. en finger eller en tå, der er hævet og rød. Også hånd-, knæ- og fodled kan påvirkes.
Nogle vil også opleve inflammation og smerte i sener og senetilhæftninger. Led påvirkningerne vil ofte være asymmetriske, det vil sige at fx samme led på højre og venstre side af kroppen ikke vil være påvirket.
Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
Dem der har psoriasisgigt kan have en øget risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme. Forklaringen er formodentlig, at der også opstår en betændelsestilstand i blodkarrene, som påvirker karvæggen, og der opstår åreforkalkning. Derfor er det vigtigt at spise sundt og undgå tobaksrygning.
Det er vigtigt, at man får bevægelighed i stive led, styrker sine muskler og øger sin kondition.