Hjertesvigt

Fakta om hjertesvigt

Ca. 60.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad, og flere og flere får sygdommen. Ca. 11.000 mennesker bliver indlagt om året med hjertesvigt. Den gennemsnitlige alder for patienter med nyopdaget hjertesvigt er 72 år i Danmark. Hyppigheden stiger med alderen. Ca. 50 procent lever fem år efter, at diagnosen er stillet.

Man skelner mellem to typer hjertesvigt:

Systolisk hjertesvigt:

Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat, er hjertet ofte stort og slapt og har svært ved at pumpe blodet ud af hjertet. Det kaldes systolisk hjertesvigt og skyldes i de fleste tilfælde, at hjertets venstre halvdel er blevet slap. Tilstanden kan sammenlignes med en slap ballon, som det er let at puste luft i, men hvor luften kun langsomt siver ud igen.

De fleste kendte tilfælde af kroniske hjertesvigt skyldes, at hjertets venstre halvdel er blevet slapt.

Diastolisk hjertesvigt:

Hvis hjertemusklen derimod er stiv og uelastisk, har blodet svært ved at komme ind i hjertet. Det kaldes diastolisk hjertesvigt. De stive og fortykkede vægge i hjertet hæmmer fyldningen af hjertekammeret. Når hjertemusklen bliver stiv, kan det skyldes, at den i årevis har arbejdet under forhøjet modstand fx på grund af forhøjet blodtryk eller en dårligt fungerende hjerteklap.

Hjertesvigt er en kompleks sygdom.

Der kan være flere årsager til, hvorfor man udvikler hjertesvigt.

Blandt dem er: Forsnævring af hjertets kranspulsårer, blodprop i hjertet, hjerteklapfejl, hjerterytmeforstyrrelser, atrieflimren, forhøjet blodtryk, arvelige hjertesygdomme, alkoholisme, stofskiftesygdomme, diabetes og infektioner.

Ofte opstår hjertesvigt efter en blodprop i hjertet.

Efter en blodprop vil en større eller mindre del af hjertemusklen være erstattet af arvæv, som er stift og ude af stand til at bevæge sig. Dette kan resultere i nedsat pumpefunktion.

Hvis der er mistanke om hjertesvigt, henvises man til en hjertesvigtsklinik.

Her vil man foretage en eller flere af følgende undersøgelser:

• Ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet)
• Elektrokardiogram (EKG eller hjertediagram, der viser hjerterytmen)
• Røntgen af hjerte og lunger
• KAG (en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer)
• CT-scanning af hjertet
• Myokardiescintigrafi (en undersøgelse af blodforsyningen til hjertet)

Den mest almindelige medicinske behandling af patienter med hjertesvigt er:

• ACE-hæmmere, der virker ved at udvide blodårerne, så belastningen på hjertet reduceres.
• Betablokkere, der får hjertet til at slå roligere, sænker blodtrykket og styrker hjertet.
• Vanddrivende medicin, herunder Aldosteron-receptor-antagonister (ARA), der reducerer væskemængden i kroppen og dermed nedsætter belastningen på hjertet.

Det kan også komme på tale at indsætte en pacemaker (en såkaldt CRT).