Allergisk Astma

Astma er en meget almindelig luftvejssygdom, som ca. 300.000 danskere lider af. Ofte starter astmasymptomerne i barndommen, men man kan også få astma i voksenalderen.

Astma er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, som bl.a. medfører, at slimhinderne hæver, en øget slimproduktion og en sammentrækning af musklerne omkring luftrørene.

Sværhedsgraden af astma varierer fra person til person, og for den enkelte varierer symptomerne over tid.

Nogle astmatikere får primært symptomer i visse situationer, som fx når de opholder sig i kold luft, anstrenger sig fysisk, indånder generende stoffer som cigaretrøg eller i forbindelse med forkølelse. Andre har mere kroniske symptomer, men selv disse oplever ofte en yderligere forværring i forbindelse med fx forkølelse.

Allergisk astma

Mange mennesker med astma er allergiske over for stoffer i omgivelserne, hvilket fører til en betændelsestilstand i luftvejene og dermed til astmasymptomer. Dette kaldes allergisk astma. Græs- og birkepollen, skæl fra pelsdyr samt husstøvmider og skimmelsvamp er eksempler på stoffer, der når de indåndes kan forårsage astma. Personer med allergisk astma kan dog ofte opleve forværring af andre årsager, fx. forkølelse, ligesom personer med ikke-allergisk astma.

Allergi

Ved allergi danner kroppen såkaldte antistoffer mod det stof, man er allergisk over for. Antistoffer er stoffer, der udgør en normal del af vores immunforsvar og er udviklet for at beskytte kroppen mod forskellige trusler.

Ved allergi dannes antistoffer kaldet IgE mod naturligt forekommende stoffer, der ikke i sig selv er skadelige for kroppen. Man kalder sådanne stoffer for allergener, og det kan være for eksempel pollen eller forskellige stoffer fra pelsdyr.

Hvorfor nogle mennesker udvikler antistoffer mod disse stoffer, vides ikke. Når en person med allergi kommer i kontakt med et allergen, som han eller hun har IgE-antistoffer mod, binder allergenet sig til disse antistoffer. Dette udløser en allergisk reaktion, hvor især en celletype kaldet mastceller aktiveres og frigiver stoffer, der fører til en betændelsestilstand i luftvejene. Betændelsen er årsag til forskellige former for symptomer. I næseslimhinden medfører det hævelse og øget produktion af væske, som giver tilstoppet næse og løbende næse (høfeber). I slimhinderne i øjnene opstår der rødme og kløe. I luftvejene kan det medføre hævelse og en sammentrækning af slimhinderne, det vil sige astma.

Astma undersøges og behandles i de fleste tilfælde af den praktiserende læge. I tilfælde hvor der er tvivl om diagnosen eller astmaen er vanskelig at behandle, kan man have brug for hjælp fra en allergi- eller lungespecialist. I de fleste tilfælde giver patientens beskrivelse af sine symptomer meget god vejledning. Samtidig forekomst af allergi gør også astmadiagnosen mere sandsynlig. For at bekræfte astmadiagnosen udføres en lungefunktionsundersøgelse, en såkaldt spirometri.

Som nævnt ovenfor kan sværhedsgraden af astma variere over tid. Ofte er astmatikeren derfor symptomfri ved besøget hos lægen og viser normal lungefunktion. Da kan daglig brug af en enklere lungefunktionsmåler, en såkaldt PEF-måler, bruges i hjemmet i en periode. En udtalt variation i de målte værdier kan derefter bekræfte forekomsten af astma.

Hvis selv denne måling er normal, kan man prøve med kortisonbehandling (binytebarkhormon) en tid for at se, om lungefunktionen forbedres. Det gør den ikke hos en rask person, og derfor taler en forbedring for en astmadiagnose.

Allergi bekræftes bl.a. ved en blodprøve, som viser tilstedeværelse af IgE-antistoffer mod mistænkte allergener. Desuden kan små mængder af mistænkte allergener påføres huden, hvorefter man aflæser reaktionen, en såkaldt priktest. Hos allergikere ses rødme og hævelse på indstiksstedet.