ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder)

Typiske symptomer på ADHD

ADHD står for ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder” og er en adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelse, der oftest ses hos børn og unge. De primære ADHD-symptomer viser sig ved uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Problemerne hos førskolebørn med ADHD er især domineret af hyperaktivitet. Børnene er konstant i bevægelse – de hopper, løber og klatrer. Deres leg bliver hurtigt afbrudt, og det sociale samvær med andre børn er ofte fyldt med konflikter. Børnene har ofte humørsvingninger, og små frustrationer kan ende med vredesudbrud. De kan være en udfordring for forældrene pga. deres impulsive og uforudsigelige adfærd.
 

Børn, koncentrationsbesvær og ADHD

I skolen stilles der krav til børn om, at de er i stand til at koncentrere sig og gøre et stykke arbejde færdigt. Børn med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig og har dermed svært ved at lytte og ved at forstå en besked. Selv mens børnene stadig er i skolealderen, er det typisk overaktiviteten, som omgivelserne reagerer på. Mange børn med ADHD er hyperaktive, har svært ved at sidde stille og lytte og taler i stedet hele tiden. De finder det vanskeligt at planlægge, tage ansvar for deres handlinger og gør i stedet lige dét, der falder dem ind. Nogle børn med ADHD kan man kalde dagdrømmere. De sidder ofte i deres egne tanker, er ikke rigtig til stede i nuet og lægger ikke mærke til, hvad der sker omkring dem. De har ofte vanskeligt ved at få noget gjort.

Humørsvingninger og almindelige indlæringsvanskeligheder

Mange børn med ADHD har også andre problemer, som de kan have brug for hjælp med. Det er almindeligt med indlæringsvanskeligheder; især kan læsning og skrivning være en udfordring. Nogle børn får humørsvingninger og bliver let vrede eller frustrerede, når det ikke bliver, som de troede – og ofte ender det i konflikt. De mange fejl kan føre til skuffelse og angst, og børnene kan udvise symptomer på depression.
 

Forringet motorik med ADHD

Det er almindeligt, at børn med ADHD har motorisk usikkerhed. Bevægelser kan være dårligt koordinerede eller pludselige og upræcise. Barnet kan bevæge sig klodset, støder ind i ting og tage for hårdt fat.

Der bliver ofte færre ADHD-symptomer med alderen. For mange voksne kan symptomerne imidlertid vare ved i en eller anden form. Det er almindeligt, at aktiviteten falder og i stedet bliver erstattet af en indre rastløshed.

Hvor almindeligt er ADHD hos børn?

Der er foretaget adskillige undersøgelser for at bestemme, hvor almindelig diagnosen ADHD er. Undersøgelserne viser forskellige resultater, men gennemsnittet viser, at 3-6% af alle børn i skolealderen har ADHD af varierende grad. ADHD er 2-3 gange mere almindelig hos drenge end hos piger.

Hvorfor får man ADHD?

I årenes løb har der været mange teorier fremme om årsagerne til ADHD. I dag er der bred enighed om, at ADHD er en biologisk betinget tilstand. Men man ved også, at sociale forhold kan være af betydning for det enkelte barns problem. De hjernefunktioner, der primært er påvirkede, er dem, der styrer impulser og adfærd, og dem, der regulerer vågenhed og opmærksomhed.

ADHD er ikke noget, man først kan få som voksen. Hvis man først diagnosticeres som voksen, skyldes det som regel, at symptomerne i barndommen ikke er blevet forbundet med ADHD, eller at man først er blevet undersøgt senere i livet.

Behandling af ADHD
Det er vigtigt at forstå fra starten, at ADHD-problemerne ikke skyldes, at barnet er utilpasset eller uopdragent. ADHD er et handicap. Den første del af behandlingen er derfor at hjælpe de mennesker, der er en del af barnets liv, til at forstå dette. Det handler om at få en god forståelse af, hvad ADHD er, og hvordan det er opstået. Dette vil medvirke til at reducere forældrenes skyld og lette deres deltagelse i den fortsatte behandling. Denne viden er også vigtig for f.eks. partnere, arbejdsgivere og andre, der i løbet af livet kommer tæt på en person med ADHD.

Rådgivning, rutiner og støtte er vigtigt

De, der er tæt på barnet – primært i hjemmet, sekundært lærere og pædagoger i henholdsvis skole eller SFO – bør indgå i en grundig diskussion om den hjælp, barnet har brug for. Alle børn er forskellige, men nogle metoder er vigtige for de fleste. Man skal f.eks. sikre, at barnet har en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag. Det er vigtigt med rutiner omkring skole- og lektiearbejdet, enkle regler og overkommelige opgaver. En varieret og struktureret undervisning med hyppige pauser og korte undervisningslektioner øger barnets motivation til at lære.

ADHD kræver en del af de pårørende
Det er en fordel at skabe en rolig og struktureret atmosfære i hjemmet – med sund mad og fornuftige, regelmæssige sengetider. Det er vigtigt at være konsekvent – og at rose, opmuntre og belønne, når der er grund til det. ADHD kræver en del af de pårørende. Alle med ADHD skal føle sig værdsat og elsket – selvom de nogle gange gør ting, som omgivelserne ikke bryder sig om.
 

Pårørende har også brug for støtte

Nogle gange kan belastningen i familien blive så stor, at der bliver brug for hjælp fra de sociale instanser. Børn med et meget omfattende og komplekst handicap kan i visse tilfælde have ret til bistand. Information om mulighederne for dette fås i din kommune.

Støtte til børn, unge og voksne med ADHD
I skolen er der næsten altid brug for at yde børnene specialundervisning med støtte fra pædagoger og lærere med særligt kendskab til ADHD.

I voksenlivet kan det være af stor betydning at få etableret en god kontakt til både en socialrådgiver og til arbejdsformidlingen, og det er vigtigt, at der er koordinering af indsatsen hos de forskellige social- og sundhedsinstanser.
 

Medicin til behandling af ADHD

Der er i dag stor erfaring med medicinsk behandling af børn over 6 år samt af unge op til 18 år. Man ved, at medicinsk behandling i kombination med andre terapiformer ofte kan hjælpe barnet eller den unge.

Hvis medicinsk behandling skal lykkes, er det vigtigt med en præcis ADHD-diagnose. Det er nødvendigt med en indgående forståelse af barnets udfordringer og en stillingtagen til, hvilken hjælp barnet har brug for, før man beslutter sig for medicinsk behandling. Det kan ikke siges ofte nok, at medicinen ikke bør stå alene, og at man skal have prøvet ikke-farmakologiske terapiformer inden en evt. medicinsk behandling. Beslutningen om at behandle medicinsk og i hvilket omfang bør træffes af en speciallæge.
 

Medicin mod ADHD’s kernesymptomer

Medicinsk behandling af børn med adfærdsproblemer er ofte genstand for debat. Men der er i dag en omfattende og dokumenteret viden om, at lægemidler, der stimulerer centralnervesystemet, kan være en måde, hvorpå man kan behandle ADHD’s kernesymptomer: uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Behandlingen og valg af medicin bør evalueres og kontrolleres regelmæssigt.