Fakta
ADHD står for ”Attention Deficit Hyperactivity Disorder” og er en psykisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Der har gennem lang tid været mange teorier om årsagerne til ADHD
Men i dag er der bred enighed om, at ADHD er en biologisk betinget tilstand, der har sit udspring i nervesystemet samtidig med, at man ved, at ydre, sociale forhold kan være af betydning for den enkeltes problem. De hjernefunktioner, der primært er påvirkede, er dem, der styrer impulser og adfærd, og dem, der regulerer vågenhed og opmærksomhed.
De primære ADHD-symptomer er hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed.
Problemerne hos førskolebørn med ADHD er især domineret af hyperaktivitet. Børnene er konstant i bevægelse – de hopper, løber og klatrer. Deres leg bliver hurtigt afbrudt, og det sociale samvær med andre børn er ofte konfliktfyldt. Børnene har i mange tilfælde humørsvingninger, og små frustrationer kan ende med vredesudbrud.
Hyperaktivitet kan blandt andet vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD ingen ro har i hænder eller fødder, sidder uroligt på stolen og skifter stilling hele tiden.
Andre typiske tegn på hyperaktivitet kan være vanskelighed ved at lege eller arbejde stille, roligt og koncentreret, eller at barnet eller den unge altid er overdrevent aktiv og snakker meget.
Impulsiviteten kan fx vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD ofte svarer, inden et spørgsmål er stillet færdigt, har svært ved at vente på sin tur og har en tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktiviteter.
ADHD er ikke en lidelse, man først kan få som voksen
Hvis man først diagnosticeres som voksen, skyldes det som regel, at symptomerne i barndommen ikke er blevet forbundet med ADHD, eller at man først er blevet undersøgt senere i livet.