Jernophobning i kroppen

Jern er uundværligt for vores krop og en naturlig del af kroppens balance, men har man en sygdom f.eks. thalassæmi eller myelodysplastisk syndrom, der kræver hyppige blodtransfusioner, kan man risikere at få for meget jern i kroppen.

Jernkelering er en medicinsk behandling, der kan udskille det overskydende jern fra blodtransfusioner og nedbringe ophobningen af jern i kroppens organer.

Footnotes:

Opdateret 13-12-2019
DK1912782061

Tab:

Fakta [2]

Fakta om jernophobning

En enkelt blodtransfusion tilfører kroppen 200 mg jern og allerede efter 20 blodtransfusioner, kan man tale om jernophobning i kroppen. Hos børn er der blot tale om 10 transfusioner. I begyndelsen ophobes jernet i leveren, herefter bevæger det sig til hjertet og videre til hjernen.

Leveren virker som lagerplads for jern og sørger for, at jernet ikke bevæger sig videre ud i resten af kroppens organer. Hvis mængden af jern bliver så stor, at leveren ikke længere kan rumme jernet, ophober det sig i hjertet og herefter i hjernen. Det kan blive en alvorlig trussel mod ens helbred og potentielt kan jernophobningen blive livstruende, da jernet kan fremme dannelsen af vævsbeskadigende stoffer.

For meget jern i kroppen kan føre til nedsat leverfunktion. Hvis jernet ophober sig i hjertet, vil det forringe kredsløbet og dermed nedsættes dets funktion. Ophobes jernet i hjernen, vil det give hukommelsessvigt.

Diagnose [3]

Diagnose af jernophobning

De mest almindelige og umiddelbart mærkbare symptomer på jernophobning er træthed, ledsmerter, mavesmerter, uregelmæssige hjerte rytme og hudforandringer.

For at stille diagnose tages der oftest en blodprøve. For meget jern i kroppen kan måles gennem et for højt niveau af serum ferritin. Ferritin er kroppens vigtigste depotform for jern, og findes især i leveren, milten og knoglemarven. Ferritin-niveauet giver et indirekte indtryk af graden af jernophobning.

I forbindelse med blodtransfusioner, kan man sammen med sin læge holde øje med sit serum ferritin-niveau, for at forstå, hvor stor ens risiko er for at få jernophobning. Derudover er det en god ide at notere sig, hvor mange transfusioner man får over tid, da medicinsk behandling oftest påbegyndes efter 20. blodtransfusion.

Behandling [4]

Behandling af jernophobning

For ikke så mange år siden var den mest almindelig metode til at få jernet ud af kroppen en automatisk pumpe, man bar på kroppen. Den pumper langsomt medicin fra en særlig beholder via en nål, der er placeret under huden, ind i kroppen. Selve medicineringen foregår hvert døgn over 10-12 timer - hos børn ca. 8 timer. Typisk når man sover.

I dag findes der en behandling der ikke kræver pumpe og nål. Det er tabletter, der fjerner jernet ved at udskille det gennem urin eller afføring.

For meget jern i kroppen kan som nævnt skade kroppens indre organer. Har man fået ca. 25 blodtransfusioner, og vurderes det, at man har en restlevetid på mere end to år, anbefaler den gældende behandlingsvejledning at jernkelerende behandling overvejes.