Astma

Astma er en udbredt luftvejssygdom, som ca. 325.000 voksne danskere lider af. Ofte starter astmasymptomerne i barndommen, men man kan også få astma i voksenalderen.

Astma er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, som bl.a. medfører, at slimhinderne hæver, at slimproduktionen øges, og at musklerne omkring luftrørene trækker sig sammen. Sværhedsgraden af astma er forskellig fra person til person og for den enkelte kan astmasymptomerne også variere over tid.

Hvornår får man astmasymptomer?

Nogle personer får astma symptomer, der fremkaldes i bestemte situationer, mens andre har mere vedvarende symptomer.

De situationsbestemte symptomer kan fx udløses, når man opholder sig i kold luft, anstrenger sig fysisk, indånder tobaksrøg eller er forkølet. Ved mere vedvarende astma symptomer, kan man også opleve, at de forværres i perioder, fx når man er forkølelet.

Hvad er allergisk astma?

Mange mennesker med astma er også allergiske over for stoffer (allergener) i omgivelserne. Det kan for eksempel være græs- og birkepollen, skæl fra hund og kat samt husstøvmider.

Allergenerne er harmløse for de fleste mennesker, men hvis man har allergi overreagerer kroppen på stofferne. Det fører til en betændelsestilstand i luftvejene og dermed astmasymptomer.

Dette kaldes allergisk astma.

Hvilke symptomer er der?

Når en person med allergi kommer i kontakt med et allergen, han eller hun ikke kan tåle, reagerer kroppens immunsystem. Det udløser en allergisk reaktion, der fører til en betændelsestilstand i luftvejene.

Slimhinderne i næsen og øjnene påvirkes. Næsen kan løbe og stoppe til, øjnene kan klø og blive røde og i luftvejene kan der opstå hævelse og en sammentrækning af slimhinderne, dvs. astma.

Typiske symptomer på allergi er tilstoppet eller løbende næse, nysen samt våde, kløende og røde øjne. Symptomer på astma er en hvæsende og pibende lyd når man trækker vejret, åndenød, trykken for brystet og hoste.

Læs mere om allergisk astma her: www.allergiskastma.dk [3]

Behandling

Hvad er det vigtigt at undgå?

Hvis man har allergisk astma, er det vigtigt at undgå kontakt med de stoffer, man er allergisk overfor.

For personer som har astma uden allergi, kan der også være behov for at foretage justeringer. Tobaksrygning bør for eksempel helt undgås.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling spiller en vigtig rolle. Målet er, at man kan leve et liv uden astmasymptomer. Dette indebærer, at man ikke har perioder med forværring, ikke har natlige symptomer, ikke har symptomer ved anstrengelse med eller uden forudgående medicinering og har et minimalt behov for anfaldsmedicin (korttidsvirkende bronkodilatorer).

Behandling af astma

De mest almindelige lægemidler til behandling af astma er lokalt virkende binyrebarkhormoner, som inhaleres ved hjælp af en inhalator (inhalationssteroid), og bronkodilatorer (såkaldte ß2-agonister), der også inhaleres.

I perioder med forværring af astmasymptomerne eller i mere alvorlige tilfælde, hvor ovennævnte behandling er utilstrækkelig, kan der være behov for periodisk, at give binyrebarkhormon i tabletform. Hvis tabletkur med binyrebarkhormon er nødvendig mere end en gang om året, er astmaen muligvis ikke velkontrolleret.¹ Tablet behandling med binyrebarkhormon bør holdes på et minimum på grund af bivirkningsprofilen (ex. vægt øgning, forhøjet blodtryk og knogleskørhed).

Ved fortsatte symptomer på trods af optimal behandling med inhalationssteroider og bronkodilatorer, anbefales henvisning til en allergiklinik eller lungemedicinsk afdeling. De kan undersøge, om der er andre årsager til den manglende effekt, eller om astmaen har en sværhedsgrad, hvor det er nødvendigt at intensivere behandlingen med et biologisk lægemiddel.

Læs mere om allergisk astma her: www.allergiskastma.dk [3]