Hjertesvigt [1]
Opdateret 10-10-2019
DK1909738306
Om hjertesvigt [2]
Når man har hjertesvigt, er ens hjertepumpefunktion svækket
Hjertesvigt er en alvorlig, kronisk sygdom, der som regel har udviklet sig over lang tid, hvor hjertet ikke er i stand til at pumpe blodet tilstrækkeligt effektivt rundt i kroppen. Med moderne medicin, medicinsk udstyr samt ændring af livsstil kan man forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden.
Livsstilsændringer er aldrig for sent
Hjertesvigt og livsstil hænger nøje sammen. Derfor er motion og kostvaner i centrum. Har man allerede sygdommen kan livsstilsændringer fortsat gøre en betydelig forskel. Som hovedregel er der ingen begrænsninger, når det gælder motion, medmindre ens læge siger noget andet. Fysisk aktivitet nogle gange om ugen, der får pulsen op kan forholdsvis hurtigt forbedre ens livskvalitet. Men det er naturligvis vigtigt at mærke efter, hvor ens grænse går.
Hold øje med dine symptomer
Det er vigtigt, at du er opmærksom på ændringer i din tilstand. Hvis du reagerer på en forværring, kan du få justeret din behandling hos din læge. Hermed vil du i langt højere grad have mulighed for at få en god hverdag og undgå indlæggelser.
FAKTA [3]
Fakta om hjertesvigt i Danmark
Ca. 60.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad, og flere og flere får sygdommen. Ca. 11.000 mennesker bliver indlagt hvert år med hjertesvigt.
Den gennemsnitlige alder for patienter med nyopdaget hjertesvigt er 72 år i Danmark. Hyppigheden stiger med alderen.
Ca. 50 procent lever fem år efter, at diagnosen er stillet.
Man skelner mellem to typer hjertesvigt:
Systolisk hjertesvigt: Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat, er hjertet ofte stort og slapt og har svært ved at pumpe blodet ud af hjertet. Det kaldes systolisk hjertesvigt og skyldes i de fleste tilfælde, at hjertets venstre halvdel er blevet slap. Tilstanden kan sammenlignes med en slap ballon, som det er let at puste luft i, men hvor luften kun langsomt siver ud igen. De fleste kendte tilfælde af kroniske hjertesvigt skyldes, at hjertets venstre halvdel er blevet slapt.
Diastolisk hjertesvigt: Hvis hjertemusklen derimod er stiv og uelastisk, har blodet svært ved at komme ind i hjertet. Det kaldes diastolisk hjertesvigt. De stive og fortykkede vægge i hjertet hæmmer fyldningen af hjertekammeret. Når hjertemusklen bliver stiv, kan det skyldes, at den i årevis har arbejdet under forhøjet modstand fx på grund af forhøjet blodtryk eller en dårligt fungerende hjerteklap.
Hjertesvigt er en kompleks sygdom
Der kan være flere årsager til, hvorfor man udvikler hjertesvigt. Blandt dem er: Forsnævring af hjertets kranspulsårer, blodprop i hjertet, hjerteklapfejl, hjerterytmeforstyrrelser, atrieflimren, forhøjet blodtryk, arvelige hjertesygdomme, alkoholisme, stofskiftesygdomme, diabetes og infektioner.
Ofte opstår hjertesvigt efter en blodprop i hjertet. Efter en blodprop vil en større eller mindre del af hjertemusklen være erstattet af arvæv, som er stift og ude af stand til at bevæge sig. Dette kan resultere i nedsat pumpefunktion.
Symptomer [4]
De typiske symptomer på hjertesvigt:
Åndenød
Årsag: Pumpefunktionen mellem højre og venstre hjertehalvdel kommer ud af balance
Udtalt træthed
Årsag: Hjertet bliver mere og mere slidt, får nedsat pumpefunktion og ilttransport
Ophobning af væske i maven eller hævelser i ben
Årsag: Væske tilbageholdes og ophobes i kroppen, hvor pumpefunktionen er dårligst.
Hvis du oplever symptomer på hjertesvigt bør du kontakte din læge.
Er du allerede i behandling for hjertesvigt?
Hvis du har fået konstateret hjertesvigt, og er afsluttet fra hjertesvigtsklinikken, skal du selv bestille tid til kontroller hos din egen læge.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på ændringer i din tilstand. Det vil sige hvis du oplever, at du får nye symptomer, du ikke har haft tidligere, eller hvis du oplever en forværring.
Hvis du reagerer på en forværring, kan du få justeret din behandling hos din læge.
Hermed vil du i langt højere grad have mulighed for at få en god hverdag og undgå indlæggelser.
Kontakt lægen hvis du oplever følgende symptomer:
- Oplever, at du på dine gåture/gang på trappe/daglige gøremål bliver mere forpustet, end du plejer
- Føler, at du har svært ved at få vejret og bliver forpustet, når du ligger ned
- Vågner op om natten med hoste og/eller har svært ved at få vejret/føler dig forpustet
- Oplever, at dine ben hæver. Det vil sige, at sko/strømper strammer, og at du har væske i ankler og underben
- Oplever, at dit maveomfang vokser. F.eks. at du har svært ved at bukke dig ned
- Oplever svimmelhed. Man kan godt blive svimmel, hvis man rejser sig hurtigt eller bukker sig ned. Man bør ikke blive svimmel, når man går omkring.
- Oplever hjertebanken og evt. åndenød
- Vægtstigning på 2 kg eller mere over et par dage
Diagnose [5]
Hurtig diagnosticering, optimal medicinsk behandling og livsstilsændringer kan øge livskvaliteten og forlænge levetiden
Hjertesvigt udvikler sig ofte over lang tid. Da symptomerne kan forveksles med symptomerne for andre sygdomme, kan det tage noget tid, inden diagnosen stilles. Hvis man har haft for højt blodtryk igennem mange år, vil det slide på hjertet og kan føre til hjertesvigt. Ligeledes kan fejl på hjerteklapperne øge belastningen på hjertet og dermed medføre hjertesvigt.
De mest almindelige symptomer i forbindelse med kronisk hjertesvigt er åndenød, væskeophobning, udtalt træthed, søvnproblemer og svimmelhed. Dertil kommer: hjertebanken, irritationshoste, trykken i brystet og svedtendens.
Hvis der er mistanke om, at man har hjertesvigt, henvises man til en hjertesvigtsklinik. Her vil man foretage en eller flere af følgende undersøgelser:
- Ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet)
- Elektrokardiogram (EKG eller hjertediagram, der viser hjerterytmen)
- Blodprøver
- Røntgen af hjerte og lunger
- KAG (en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer)
- CT-scanning af hjertet
- Myokardiescintigrafi (en undersøgelse af blodforsyningen til hjertet)
Uanset, hvordan sygdommen er opstået, er hjertesvigt en alvorlig sygdom, som kræver livslang medicinsk behandling.
Behandling [6]
Behandling af hjertesvigt
Efter diagnosticering vil lægen iværksætte medicinsk behandling, og du vil langsomt blive sat op i dosis af din medicin. Hvis lægen vurderer det er gavnligt kan det også komme på tale at foretage kirurgi for at indsætte en pacemaker (en såkaldt CRT).
Afdelingen vil også tage initiativ til samtaler og hjælp til eventuelle livsstilsændringer der kan skåne dit hjerte.
Efter du er afsluttet fra hjertesvigtsklinikken
Det er vigtigt at du tager den medicin hjertelægen har anbefalet, og i den dosis, som står på din medicinliste fra hjertesvigtsklinikken.
Når du er afsluttet fra hjertesvigtsklinikken skal du selv huske at bestille tid til kontroller hos egen læge. Vi anbefaler at du går til kontrol hver 3-4 måned eller ved forværring af dine symptomer.
Din læge vil kontrollere og vurdere dine symptomer på baggrund af blodprøver, blodtryk og EKG.
Hvis din egen læge efter din kontrol finder at der er behov for en ny vurdering af din behandling hos en hjertespecialist, vil du blive henvist tilbage til din hjertesvigtsklinik på hospitalet.