Myelomatose er en alvorlig kræftsygdom i knoglemarven

Det er den næsthyppigste kræftsygdom inden for hæmatologi i Danmark med ca. 300 nye tilfælde om året. De fleste patienter, der får konstateret sygdommen, er over 60 år. Sygdommen ses dog også hos yngre patienter, men ses sjældent før 40-årsalderen.

Fakta Myelomatose

Fakta om Myelomatose

Kræft er en sygdom, hvor cellerne begynder at dele sig ukontrolleret.

De processer, der sker i cellerne, bliver styret af arvematerialet i cellekernen. Hvis arvematerialet bliver beskadiget, kan den medfødte kontrol af celledeling blive ødelagt. Normalt vil ødelagte celler blive bekæmpet af kroppens immunforsvar. Hvis dette ikke sker, kan cellerne videreudvikle sig til kræft.

Myelomatose er en ukontrolleret vækst af plasmaceller, som er en type af de hvide blodlegemer

Plasmaceller findes først og fremmest i knoglemarven og er en essentiel del af kroppens immunforsvar. Ved myelomatose er plasmacellerne syge og medfører et svækket immunforsvar. Normalt udgør plasmacellerne mindre end fem procent af cellerne i knoglemarven, men hos patienter med myelomatose vil andelen af plasmacellerne være større. Ved en mikroskopisk undersøgelse af en knoglemarvsprøve vil disse syge plasmaceller typisk være synlige som klynger af celler.

Tilstedeværelsen af syge plasmaceller i knoglemarven kan hæmme dannelsen af røde og hvide blodlegemer. Det kan medføre blodmangel med træthed og svækket immunforsvar, der gør patienten modtagelig for gentagne infektioner. Ligeledes kan det betyde et fald i antallet af blodplader, hvilket kan medføre blødninger.

Årsagen til myelomatose er oftest ukendt, dog er der øget risiko for at få sygdommen, hvis man har et bestemt proteinstof i blodet, kaldet en M-komponent, lider af kronisk leddegigt eller har været udsat for dioxin (et kemisk stof).

Ved myelomatose påvirkes kroppens immunforsvar og knoglerne kan blive nedbrudt. Nogle af de første symptomer på myelomatose kan være smerter i ryggen, arme eller ben, træthed og gentagne infektioner, som følge af knoglenedbrydelse og svækket immunforsvar.

Diagnose Myelomatose

Diagnose af Myelomatose

Det er forskelligt, hvordan myelofibrose opdages. Nogle gange opdages myelofibrose ved en tilfældighed i forbindelse med en blodprøve taget i en anden sammenhængen. Andre gange er det patientens sygehistorie, der giver mistanke om, at dannelsen af blodceller ikke fungerer, som den skal. Blodmangel ses oftest. En stærkt forstørret milt kan også ofte medføre mistanke om sygdommmen.  

Ved myelofibrose kan blodprøver afsløre "blodmangel" (anæmi). Ved at se på blodet i et mikroskop, vil man ofte se mange umodne celleformer af både røde og hvide blodlegemer. Er der mistanke om myelofibrose, skal knoglemarven også undersøges. 

Behandling Myelomatose

Behandling af Myelomatose

Behandlingen af myelofibrose er meget individuel, alt efter hvilke symptomer der opleves. Normalt er målet for behandlingen at reducere eventuelle symptomer og forbedre livskvaliteten. Hvis der ikke opleves symptomer, efter diagnosen er stillet, kan behandlingen blot indebære regelmæssige kontroller og blodprøver samt råd fra lægen om en sund levevis. Hvis symptomer eller sygdommen udvikler sig, skal en passende behandling påbegyndes. 

En forstørret milt er et almindeligt symptom på myelofibrose, og det vil ofte betyde smerter, ubehag, mætheds­fornemmelse eller nedsat appetit. Andre symptomer omfatter: feber, nattesved, knoglesmerter og vægttab. 

Blodmangel er almindelig hos personer med myelofibrose. Symptomer omfatter over-dreven træthed, svaghed og kortåndethed. Hvis disse symptomer giver problemer, kan man behandle med blodtransfusioner eller en medicinsk behandling til dannelse af røde blodceller. 

Der er flere muligheder for behandling af myelofibrose, alt afhængig af sygdoms-forløbet. Tal med din læge.Det skalkan man tale med sin læge om. 

Opdateret 13-12-2019

DK1912782061