Behandling CML

Behandling CML

Behandling af CML

CML er en af de kræftformer, der er forsket allermest i. Medicinsk behandling er særdeles effektiv, men kan ikke helbrede sygdommen.

CML behandles oftest med tyrosinkinase-hæmmere, som binder sig til enzymet BCR-ABL og hæmmer dets effekt.

Uden enzymet BCR-ABL, kan kræftcellerne ikke formere sig og bliver efterhånden udryddet fra knoglemarven. De raske celler, uden Philadelphia kromosomet, kan herefter overtage mere og mere af produktionen af blodceller, og antallet af blodceller vil bevæge sig mod det normale efter ca. en måned. Efter kort tids behandling forsvinder de fleste symptomer og patienten kan genoptage sit normale liv uden store forandringer.

I sjældne tilfælde anvendes der stamcelletransplantion eller knoglemarvtransplantion, hvis patienten ikke reagerer på behandling med 1. eller 2. generations tyrosinkinase-hæmmere eller sygdommen på diagnosetidspunktet er i blastfasen.

I øvrigt har nye studier vist, at nogle patienter, som har responderet særligt godt på behandlingen, faktisk har mulighed for at stoppe med behandlingen. Det kan dog kun ske under løbende overvågning af et sygehus.


Source URL: https://www.novartis.com/dk-da/node/50591

List of links present in page