Fakta om Myelomatose
Kræft er en sygdom, hvor cellerne begynder at dele sig ukontrolleret.
De processer, der sker i cellerne, bliver styret af arvematerialet i cellekernen. Hvis arvematerialet bliver beskadiget, kan den medfødte kontrol af celledeling blive ødelagt. Normalt vil ødelagte celler blive bekæmpet af kroppens immunforsvar. Hvis dette ikke sker, kan cellerne videreudvikle sig til kræft.
Myelomatose er en ukontrolleret vækst af plasmaceller, som er en type af de hvide blodlegemer
Plasmaceller findes først og fremmest i knoglemarven og er en essentiel del af kroppens immunforsvar. Ved myelomatose er plasmacellerne syge og medfører et svækket immunforsvar. Normalt udgør plasmacellerne mindre end fem procent af cellerne i knoglemarven, men hos patienter med myelomatose vil andelen af plasmacellerne være større. Ved en mikroskopisk undersøgelse af en knoglemarvsprøve vil disse syge plasmaceller typisk være synlige som klynger af celler.
Tilstedeværelsen af syge plasmaceller i knoglemarven kan hæmme dannelsen af røde og hvide blodlegemer. Det kan medføre blodmangel med træthed og svækket immunforsvar, der gør patienten modtagelig for gentagne infektioner. Ligeledes kan det betyde et fald i antallet af blodplader, hvilket kan medføre blødninger.
Årsagen til myelomatose er oftest ukendt, dog er der øget risiko for at få sygdommen, hvis man har et bestemt proteinstof i blodet, kaldet en M-komponent, lider af kronisk leddegigt eller har været udsat for dioxin (et kemisk stof).
Ved myelomatose påvirkes kroppens immunforsvar og knoglerne kan blive nedbrudt. Nogle af de første symptomer på myelomatose kan være smerter i ryggen, arme eller ben, træthed og gentagne infektioner, som følge af knoglenedbrydelse og svækket immunforsvar.