Behandling Myelofibrose

Behandling Myelofibrose

Behandling af Myelofibrose

Behandlingen af myelofibrose er meget individuel, alt efter hvilke symptomer der opleves. Normalt er målet for behandlingen at reducere eventuelle symptomer og forbedre livskvaliteten. Hvis der ikke opleves symptomer, efter diagnosen er stillet, kan behandlingen blot indebære regelmæssige kontroller og blodprøver samt råd fra lægen om en sund levevis. Hvis symptomer eller sygdommen udvikler sig, skal en passende behandling påbegyndes.

En forstørret milt er et almindeligt symptom på myelofibrose, og det vil ofte betyde smerter, ubehag, mætheds­fornemmelse eller nedsat appetit. Andre symptomer omfatter: feber, nattesved, knoglesmerter og vægttab.

Inden for medicinsk behandling findes der kemoterapi, interferoner og JAK-hæmmere. Hvis fjernelse af milten bliver nødvendigt, gøres det ved kirurgi (splenektomi).

Blodmangel er almindelig hos personer med myelofibrose. Symptomer omfatter over-dreven træthed, svaghed og kortåndethed. Hvis disse symptomer giver problemer, kan man behandle med blodtransfusioner eller en medicinsk behandling til dannelse af røde blodceller.

Der er flere muligheder for behandling af myelofibrose, alt afhængig af sygdomsforløbet. Det skal man tale med sin læge om.


Source URL: https://www.novartis.com/dk-da/node/50361

List of links present in page