Akut myeloid leukæmi (AML)

AML er en form for kræft, hvor umodne blodceller i knoglemarven vokser og deler sig uhæmmet. Begrebet myeloid henviser til, at sygdommen stammer fra knoglemarven. Umodne, myeloide celler er forstadier til blodceller som fx de røde blodlegemer. Den ukontrollerede vækst i antallet af leukæmiceller (kræftceller) gør, at der bliver færre normale blodceller, det vil sige færre røde og hvide blodlegemer og færre blodplader.

AML er en sjælden og alvorlig sygdom. Hvert år findes cirka 250 nye tilfælde i Danmark. Som oftest opstår sygdommen efter 60-års alderen.

Fakta

Fakta om AML

Kræft er en sygdom, hvor kroppens celler begynder at dele sig ukontrolleret.

Årsagerne til, at man får AML, er i de fleste tilfælde ukendte. Det er dog nogenlunde sikkert, at rygning og overvægt øger risikoen, og at røntgenstråling, kemikalier og medikamenter kan spille en rolle. Kun hos cirka fem procent af alle personer med diagnosen AML kan der påvises en årsagssammenhæng. Hos nogle ældre patienter (ca. 20 procent) er sygdommen en følge af myelodysplastisk syndrom (MDS).

I mere sjældne tilfælde kan man udvikle AML, flere år efter at man har fået behandling med kemoterapi for en anden kræftsygdom.

Hovedbehandlingen af AML er kemoterapi, og det er den mest intensive form for kemoterapi, der findes. Der er dog også en række nye, lovende behandlinger på vej.

Symptomerne ved AML er ofte forårsaget af de lave blodlegeme-tal og er typisk blodmangelssymptomer med træthed eventuelt svimmelhed, hjertebanken og problemer med at få vejret.

Diagnose

Diagnose

De mest almindelige symptomer, der kan give mistanke om sygdommen, er blødninger i huden og fra slimhinder (næseblod, blødning fra tandkødet eller mundslimhinden, frisk rødt blod på afføringen, blod i urinen eller fra underlivet). Dertil kommer blodmangel (anæmi) og hyppige infektioner. Mennesker med AML har ofte bleg hud (pga. anæmi), lymfeknudehævelser, forstørret lever og milt samt ømhed, når man trykker på knoglerne.

Blodprøver er afgørende for at stille diagnosen. De vil ofte blive taget hos egen læge. På sygehuset vil man kigge på blodcellerne i et mikroskop og typisk finde en kombination af umodne celler (myeloblaster) og mangel på modne, hvide blodceller.

På sygehuset vil man også tage en prøve fra knoglemarven, en såkaldt knoglemarvsbiopsi. Det er vigtigt, fordi blodcellerne bliver dannet i knoglemarven. Prøven kan fortælle lægerne, hvilken type akut leukæmi man har.

Behandling

Behandling

Den primære behandling af AML er intensiv kemoterapi. Behandlingen har to mål: at helbrede sygdommen og at forebygge tilbagefald.

I første omgang er målet, at man ikke længere kan påvise leukæmiceller ved mikroskopisk undersøgelse af knoglemarven og blodet. De efterfølgende kemoterapi-kure gives for at fastholde den positive effekt af behandlingen (det kaldes konsolidering), forhindre tilbagefald og forhåbentligt helbrede sygdommen. I nogle tilfælde kan sygdommen desværre ikke behandles. Man må da give smerte- og symptomlindrende behandling.

Ældre patienter og patienter med andre sygdomme (særligt hjertesygdomme eller lungesygdom) kan ofte ikke tåle den intensive behandling. I disse tilfælde vælger lægen en mere mild form for kemoterapi, som i bedste fald vil være livsforlængende, men ikke helbredende.

Stamcelletransplantation kan blive aktuelt og tilbydes som hovedregel til patienter som er under 60 år og som vurderes at kunne tåle behandlingen.

I de senere år er der sket en betydelig udvikling i forståelsen af AML, hvilket betyder, at vi i dag ved mere om sygdommens molekylære og genetiske natur. Det har skabt basis for nye behandlinger og håb om fremskridt. Vi har her at gøre med meget målrettede og individuelt tilpassede lægemidler.

Opdateret 25-02-2020

DK2002242690

Related links