CML (Kronisk Myeloid Leukæmi)

Nogle fakta om leukæmi

Leukæmi er en fællesbetegnelse for en gruppe nært beslægtede kræftsygdomme, som stammer fra de bloddannende celler i knoglemarven. Ved leukæmi bryder de normale styremekanismer sammen, og knoglemarven danner i stedet store mængder unormale celler.

Den celletype, som tager overhånd, er næsten altid hvide blodlegemer. Med deres hurtige vækst trænger leukæmicellerne som oftest ud af den normale knoglemarv og strømmer ud i blodet og forskellige organer.

Der findes mange typer leukæmi. De kan groft inddeles i akutte og kroniske:

• Akutte - Cellens udvikling er standset på et tidligt stadium. Disse leukæmityper har ofte et meget hurtigt og dramatisk forløb.
• Kroniske - Den syge celle er mere moden og bibeholder et blodlegemes normale funktioner. Disse former for leukæmi har generelt et betydeligt langsommere forløb

 

Kronisk Myeloid Leukæmi (CML)

CML er en form for kronisk leukæmi, hvor knoglemarven producerer for mange hvide blodlegemer, hvilket medfører et overskud i blodet. Symptomerne på sygdommen kan være ikke-eksisterende eller ret diffuse og opdages ofte ved et tilfælde i forbindelse med en helbredsundersøgelse. Almindelige symptomer kan være træthed, afmagring, svedeture, ømhed i knoglerne og måske feber.

De fleste af dem, som sygdommen rammer, er omkring 60 år, når diagnosen stilles. Årsagen til sygdommen er ukendt, men ydre faktorer som ioniserende stråling kan have betydning.

Patienter med CML kan leve i lang tid uden symptomer på sygdommen. Hvis patienten ikke får passende behandling, går sygdommen dog efter nogle års forløb over i en accelererende fase, som så i løbet af nogle måneder udvikler sig til en akut fase, der er meget vanskelig at behandle.

 

At stille diagnosen

Diagnosen stadfæstes ved hjælp af mikroskopi af blod og knoglemarv samt en kromosomanalyse. I blodet og i knoglemarven finder man et forhøjet antal hvide blodlegemer. Ved CML har leukæmicellerne en meget karakteristisk kromosomforandring, det såkaldte Philadelphia-kromosom. Et stykke af kromosom 9 har byttet plads med et stykke af kromosom 22. Denne forandring bevirker, at der er frigjort et kræftgen, som danner et særligt stof, tyrosinkinase. Denne tyrosinkinase, som er særegen for CML-cellen, bevirker, at leukæmicellerne deler sig oftere og lever længere.

 

Inddeling af sygdommen

CML kan inddeles i en rolig, kronisk fase, en accelereret fase og en akut fase (blastkrise). Med forsigtig, symptomlindrende behandling varer den kroniske fase normalt nogle år. Symptomerne på sygdommen holdes nede ved hjælp af cellehæmmende medicin. Problemet med CML er, at sygdommen efter gennemsnitligt fire til fem år går over i en akut fase. Den akutte fase er kendetegnet ved, at knoglemarven producerer umodne blodlegemer (blaster). I denne fase er hospitalsindlæggelse og intensiv behandling med cytostatika påkrævet. Patienten får ofte infektioner, og blodtransfusioner kan være nødvendige.

 

Opdateret 21 Juli, 2011

Tilbage til toppen