adresser verden over | modtag nyheder (engelsk) | kontakt os | hjælp

 

 

 

 

Sygdomsområder

Forhøjet blodtryk, hypertension

Hvad er blodtryk?

Blodtrykket er udtryk for den kraft, dit hjerte arbejder med, når blodet pumpes rundt i kroppen. Man angiver blodtrykket med to tal, f.eks. "blodtrykket er 140 over 90", eller på skrift "140/90".

Blodtrykket svinger i løbet af dagen. Når du løber, cykler, slår græs, bærer indkøbsposer hjem, tager iskoldt styrtebad, bliver ophidset eller ryger cigaretter, stiger blodtrykket. Det falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Alt det er helt normalt.

  • ”Arbejdsblodtrykket”: Det øvre, systoliske blodtryk (bør være under 140 mmHg)
    Det er det tryk, der opstår i dine pulsårer, når dit hjerte trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen.
  • ”Hvileblodtrykket”: Det nedre, diastoliske blodtryk (bør være under 90 mmHg)
    Det er det tryk, der er i dine pulsårer, mens dit hjerte slapper af og fyldes med blod mellem to hjerteslag.

 

 

Hvad er forhøjet blodtryk?

Man har forhøjet blodtryk, hvis:

  • Det systoliske blodtryk er 140 mmHg eller højere.
  • Det diastoliske blodtryk er 90 mmHg eller højere.

 

 

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

Som regel er der få eller ingen symptomer på forhøjet blodtryk. Træthed, hovedpine og nedsat syn kan dog i visse tilfælde vise sig at være symptomer på forhøjet blodtryk.

 

 

Hvorfor er det farligt at have forhøjet blodtryk?

Når blodtrykket konstant er for højt, bliver blodet presset igennem blodårerne med et højere tryk end normalt. Det betyder, at hjertet og blodårerne overbelastes. Et højt blodtryk øger risikoen for hjerte-/karsygdomme, som f.eks. blodprop i hjertet eller hjernen samt blødninger i øjet eller hjernen.

 

 

Hvem får forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan ramme enhver og hyppigheden stiger med alderen. Forhold som arvelighed, kropsvægt, saltindtagelse, rygning og stillesiddende livsstil kan være medvirkende.

  • Forhøjet blodtryk findes hos 10-20 % af befolkningen.
  • Cirka 10 % af den voksne befolkning har et konstant forhøjet blodtryk, som kræver behandling.
  • I 90-95 % af tilfældene af forhøjet blodtryk er årsagen ukendt. Denne type af forhøjet blodtryk kaldes primær eller essentiel hypertension.

 

 

Hvordan behandles forhøjet blodtryk?

Ofte vil behandling af forhøjet blodtryk være en kombination af diæt, motion og medicin. Alle patienter, der trods diæt og motion stadig har et blodtryk over 140/90, bør som hovedregel have medicin for at sænke blodtrykket.

 

Medicintyper til behandling af forhøjet blodtryk

  • Direkte renin-hæmmere
  • Angiotensin II antagonister
  • ACE-hæmmere
  • Calcium-blokkere
  • Beta-blokkere
  • Vanddrivende medicin

 

Mål for behandling af forhøjet blodtryk

  • Målet er at få blodtrykket ned under 140/90.
  • Har patienten sukkersyge, bør blodtrykket behandles ned under 130/80.
  • Ved nyresygdom bør blodtrykket behandles ned under 120/80.

 

 

Læs mere om forhøjet blodtryk, hypertension

 

Tilbage til toppen

Information må ikke erstatte besøg hos lægen

Indholdet på Novartis’ hjemmeside er udelukkende til oplysning og information, og vil aldrig kunne erstatte et besøg hos lægen. Hvis du har symptomer, der minder om dem, du kan læse om på disse sider, anbefaler vi dig at gå til egen læge.

Kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer til Novartis, vores produkter eller behandlingsområder?