adresser verden over | modtag nyheder (engelsk) | kontakt os | hjælp | sitemap

 

 

 

 

Sygdomsområder

Mere om ADHD hos unge/voksne

Unge med ADHD har fundet en ydre ro, men er fortsat plaget af en indre uro. Voksne med ADHD kommer ofte for sent på arbejde, har koncentrationsbesvær og svært ved at huske ting og aftaler.

Den mere kropslige uro, som ofte kendertegner børn med ADHD, bliver med årene erstattet af en indre uro og rastløshed. De unge har svært ved at fordybe sig og planlægge fremadrettet, og de er ofte mere uorganiserede og impulsive end deres jævnaldrende. Mange unge har svært ved at være sammen med andre, og de isolerer sig ofte. Da de unge handler impulsivt og ikke kan se konsekvensen af fx at bryde aftaler, bliver de ofte opfattet som egoistiske og uforudsigelige. For både unge og voksne kan impulsivitet være et vedvarende problem, der fx gør det svært at vente, til det bliver ens tur. Ofte opfatter omverdenen unge og voksne med ADHD som uansvarlige, fordi de er uorganiserede og har svært ved at efterleve de forventninger, omverdenen stiller. Ligesom for børn med ADHD er det vigtigt, at omgivelserne er opmærksomme på, hvad ADHD betyder for den unge, og hvordan man kan støtte og hjælpe.

Da unge med ADHD ofte oplever en afhjælpning af deres symptomer - primært den indre rastløshed - når de indtager alkohol eller andre former for rusmidler, og da de ofte har lyst til at afprøve nye ting, har de en øget risiko for at få misbrugsproblemer i de unge år. Det er derfor endnu mere vigtigt, at de voksne forsøger at styre/begrænse de unges indtag af alkohol og andre rusmidler.

 

Hvordan klarer de sig?

Det ser ud til, at 1/3 vokser sig fra ADHD, mens 1/3 klarer både uddannelse, job og parforhold, men må kæmpe mere for at få tingene til at fungere. Den sidste tredjedel kommer ofte ud i misbrugsproblemer, kriminalitet og/eller psykiatriske indlæggelser. Det er ikke til at fastslå, hvem der klarer sig, og hvem der får problemer, men normal begavelse, positive omgivelser og gode skolekundskaber er beskyttende faktorer.

 

Hvad stiller jeg op?

Som ung eller voksen med ADHD eller som pårørende, lærer eller arbejdsplads kan det være vanskeligt at håndtere handicappet. I folderen ”Lev med ADHD - hele livet” har vi beskrevet symptomer, forløb og behandling samt skitseret et række gode råd, der kan lette dagligdagen både hjemme, på uddannelsesstedet og på arbejdspladsen.

 

Opdateret 12 August, 2010

Tilbage til toppen

Husk besøg hos lægen

Husk besøg hos lægen

Indholdet på Novartis’ hjemmeside er udelukkende til oplysning og information, og vil aldrig kunne erstatte et besøg hos lægen. Hvis du har symptomer, der minder om dem, du kan læse om på disse sider, anbefaler vi dig at gå til egen læge.

Kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer til Novartis, vores produkter eller behandlingsområder?