adresser verden over | modtag nyheder (engelsk) | kontakt os | hjælp

 

 

 

 

Sygdomsområder

Behandling

Behandlingsprogrammet til personer med ADHD inkluderer typisk information, rådgivning, sociale foranstaltninger og medicinsk behandling.

 

 

Ved den rigtige behandling kan 80-90 % af personer med ADHD hjælpes til en bedre hverdag.

Fælles forståelse

Når et barn får diagnosen ADHD, skal barnet selv have forståelse for sit handicap. Barnet skal forklares, hvad det betyder i dagligdagen, og hvilke indsatser omgivelserne vil iværksætte for at gøre det lettere. Barnet skal også vide, at omgivelserne – dvs. kammerater, lærere, familie osv. – har kendskab til handikappet.

Barnets omgivelser skal have forståelse for og indsigt i barnets lidelser. Alt for mange opfatter børn med ADHD som børn, der er dårligt opdragede eller på anden måde udisciplinerede. Derfor skal de personer, der omgås barnet, have forståelse for, at ADHD er et handikap, som både forældre og børn er uforskyldt i. Som forældre skal man sikre, at søskende, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre nærtstående får information om, at ADHD skyldes en mindre fejl i hjernen, og at barnet opnår meget bedre trivsel, hvis alle udviser forståelse og imødekommenhed.

Rådgivning

Det er vigtigt, at både institution, skole, fritidsordning, idrætsklubben og alle andre, der har nær og jævnlig kontakt med barnet og den unge, rådgives om, hvordan man bedst sikrer, at barnet får en god trivsel. Barnet har behov for trygge og strukturerede omgivelser. Spise- og sovetider skal være faste, og man skal i videst muligt omfang holde de aftaler, man har med barnet. Det er desuden vigtigt at rose og opmuntre barnet og den unge, når der er grund til det og være konsekvent. Børn og unge med ADHD skal føle sig værdsatte og anerkendte – også selvom det indimellem kan være vanskeligt at håndtere.

Sociale foranstaltninger

Gennem kommunen kan man som forældre opnå en række sociale foranstaltninger, der kan være en hjælp i dagligdagen for både barnet, forældrene og de øvrige omgivelser. Der kan tilbydes støttetimer med ekstra pædagogisk assistance og når barnet kommer op i de lidt højere klasser, kan man opnå støtte til lektiehjælp, og er barnet særligt hårdt belastet, kan man tilbydes plads på specielle skoler for børn og unge med ADHD. I svære tilfælde kan man blive tilbudt at få en plejefamilie, der i enkelte weekender eller belastede perioder, kan passe barnet eller den unge.

Medicin

Nogle personer med ADHD har behov for medicinsk behandling. Medicinen ordineres altid af en specialist. Medicinen virker i centralnervesystemet og er medvirkende til, at personen falder til ro og opnår en bedre koncentrationsevne.

Medicinen ordineres individuelt fra person til person og tilpasses en række forhold, som for eksempel generne ved symptomer, rutiner og dagligdag. Som ved al medicinsk behandling kan personen have bivirkninger. Disse er som regel milde og fortager sig efter en periode. Det er vigtigt at informere lægen om de eventuelle bivirkninger, der opstår.

 

 

 

 

 

Tilbage til toppen

Information må ikke erstatte besøg hos lægen

Indholdet på Novartis’ hjemmeside er udelukkende til oplysning og information, og vil aldrig kunne erstatte et besøg hos lægen. Hvis du har symptomer, der minder om dem, du kan læse om på disse sider, anbefaler vi dig at gå til egen læge.

Kontakt os

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer til Novartis, vores produkter eller behandlingsområder?