Presse

Pressemeddelelse 21. januar 2010

Nyt sklerosemiddel vil forbedre behandlingen af sklerose

Til redaktionen

Om bare et år kan de danske sklerosepatienter se frem til at lægge sprøjterne på hylden. For på det tidspunkt introduceres med al sandsynlighed det nye lægemiddel med stoffet fingolimod, som ikke bare er mere effektivt end eksisterende præparater, men også er lettere for patienterne at bruge. I stedet for indsprøjtninger kan patienterne nu nøjes med at sluge nogle små kapsler. 
 
52 pct. reduktion af skleroseangreb (attakker), færre læsioner i hjernen og væsentlig forlængelse af tiden uden permanente neurologiske symptomer sammenlignet med de nuværende behandlingsmetoder. Det er, hvad samtlige sklerosepatienter kan se frem til med den nye orale behandling fingolimod fra Novartis. Det viser to nye studier, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte, lægevidenskabelige magasin New England Journal of Medicine.
 
I studierne er stoffet afprøvet på henholdsvis 1.292 og 1.272 patienter. Disse studier skal danne grundlag for myndighedernes endelige godkendelse af den nye behandling, som er undervejs. Processen er sat i gang på globalt plan, og Novartis venter nu bare på grønt lys fra FDA (den amerikanske lægemiddeladministration) og EMA (det europæiske lægemiddelagentur).
 
Fra dansk side hilser professor og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet Per Soelberg Sørensen den nye behandlingsmetode velkommen og mener, den vil gøre livet lettere for sklerosepatienterne. Per Soelberg Sørensen siger:
"Det ser lovende ud for de patienter, der i dag tager en indsprøjtning en eller måske flere gange om ugen. Den nye kapselbehandling reducerer hyppigheden af de såkaldte attakker, og den nedsætter udviklingen af sygdommen, ligesom der er færre bivirkninger."
 
Store fremskridt med den nye behandlingsmetode
Det nye lægemiddel virker anderledes end de behandlingsmetoder, som sklerosepatienterne har mulighed for at benytte sig af i dag:

• For det første medfører den nye behandling mere end en halvering (52 pct.) af patienternes attakker
• For det andet reduceres antallet af læsioner i hjernen set på MR-scanningen
• Og endelig for det tredje betyder den nye behandling, at sklerosepatienterne højst sandsynligt i endnu flere år kan føre et aktivt liv

Men selve behandlingen med kapsler frem for indsprøjtninger har også en anden og beviselig, positiv indvirkning på patienterne – nemlig færre bivirkninger, som normalt følger med behandling med sprøjter. Det drejer sig især om influenzalignende tilstande, som indtræffer hyppigt. Det betyder helt konkret for patienterne, at de slipper for gener, der ofte medfører ugentlige sygedage. De hyppigst forekommende bivirkninger under fingolimod behandling er øvre luftvejsinfektioner, hovedpine og træthed.

Læs hele artiklen fra New England Journal of Medicine, som blev offentliggjort kl. 23 i går, på: http://content.nejm.org/.

Fakta om sklerose – også kaldet multipel sklerose
Multipel sklerose er en kronisk sygdom, som oftest bryder ud i 20- til 40-års-alderen og kan medføre betydelig invaliditet. Over 9.000 danskere har sygdommen, der rammer kvinder mere end dobbelt så hyppigt som mænd. Ca. 350 danskere rammes hvert år.
 
Det er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. Dvs. at immunfor¬svarets celler angriber kroppens ellers raske celler i fedtlaget rundt om nervecellerne (myelinet). Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får sygdommen, men faktorer som f.eks. arv, miljø, virusinfektioner og race spiller ind.
 
Hyppigst starter sygdommen med et angreb, som udvikles i løbet af dage til få uger. Typiske symptomer er føleforstyrrelser i en arm eller benene, nedsat kraft eller udtrætning af arme eller ben, synsnervebetændelse, svimmelhed, balanceforstyrrelser samt vandladningsproblemer.
 
Man stiller diagnosen multipel sklerose ved at undersøge nervesystemet (neurologiske tests), MR-scanne hjernen, foretage nerveledningsundersøgelse (EP) og lumbalpunktur.
Der findes tre forskellige typer multipel sklerose: Attakvis multipel sklerose, sekundær-progressiv multipel sklerose og primær-progressiv multipel sklerose.
 
Multipel sklerose kan behandles på forskellig vis afhængig af symptomernes sværhedsgrad og sygdommens udvikling.
Der findes forskellige former for sygdomsdæmpende behandling, som kan ændre sygdomsforløbet for attakvis multipel sklerose: Interferon beta-1b, interferon beta-1a og glatiramer acetate. For svære tilfælde anvendes Natalizumab.

For yderligere information, kontakt venligst: 
Per Soelberg Sørensen, MD, DMSc, FAAN, Professor of Neurology, Danish Multiple Sclerosis Research Center.
Department of Neurology, Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet, tlf.: 35456395, pss@rh.dk
 
Peter Drøidal, Regional Director hos Novartis i Danmark, tlf.: 39168400, mobil: 40345203, peter.droeidal@novartis.com

Novartis
Novartis forsker i, udvikler og markedsfører humane, originale og generiske lægemidler, håndkøbsprodukter og veterinære lægemidler. Virksomheden har fokus på forskning og udvikling af nye behandlinger inden for bl.a. kræft, hjerte-karsygdomme og neuromedicin, herunder Multipel Sklerose.
Novartis har mere end 100.000 medarbejdere i 140 lande. Novartis Healthcare A/S er det danske datterselskab, hvor der er ca. 150 medarbejdere. Hovedkvarteret er i Basel, Schweiz. www.novartis.com.

Læs hele artiklen fra New England Journal of Medicine
Eksternt link

 

 

Find al den information, du har brug for, om Novartis koncernen

• Presse-kit
• Brochurer
• Fakta-ark
• Billeder, logoer og film

Presseinformation fra Novartis.com
Engelsk