adresser verden over | modtag nyheder (engelsk) | kontakt os | hjælp

 

 

 

 

Om Novartis

Corporate citizenship

For Novartis har corporate citizenship en naturlig og integreret plads i vores arbejde og er en medvirkende faktor til vores succes.

Vores engagement bygger på fire hjørnesten

Patienter

Novartis ønsker at skabe værdi for alle patienter. Også de, der ikke har råd til behandling. I 2007 hjalp vi på den måde mere end 66 millioner patienter. I ulandene tilbyder vi blandt andet gratis behandling af spedalskhed og tuberkulose, og vores lægemiddel mod malaria uddeles uden fortjeneste. Desuden har vi udviklet et af verdens mest omfattende patientbistandsprogrammer for et af vores produkter til behandling af kræft.

 

Forretningsførelse

Vi stræber efter at levere bedst mulige resultater med høj integritet. Derfor gennemgår alle medarbejdere blandt andet regelmæssige elektroniske kurser med fokus på integritet og compliance.

 

Mennesker og samfund

Vi stræber efter at give vores medarbejdere de mest sikre arbejdspladser og at fremme deres helbred og velvære. Vi er integreret i det samfund, vi lever og arbejder i og er blandt andet via vores årlige Community Partnership Day med til at støtte institutioner og velgørende organisationer i det lokale samfund. På globalt plan har vi desuden mere end 12 fonde og nødhjælpsprogrammer.

 

Hensyn til miljøet

Det er vigtigt for Novartis at udvise et ansvar for naturens ressourcer. Vi stræber især efter tættest mulig kontrol med udslip af drivhusgasser samt effektivisering af energiforbrug. Vi deltager også i omfattende returneringsprogrammer for at sikre korrekt bortskaffelse af ubrugte lægemidler. Gennem vores arbejde med de miljømæssige konsekvenser har vi været i stand til at fordoble vores salg siden 1997, samtidigt med at vi har reduceret væksten i vores forbrug af vand og energi.

 

 

Besøg vores internationale corporate citizenship-hjemmeside

 

Job hos Novartis

Job hos Novartis

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor dit bidrag bliver lagt mærke til?

Historie

Novartis' historie

Novartis opstod i 1996 som et resultat af fusionen mellem Ciba-Geigy og Sandoz.